Dit Psykologhus
  • Bestil tid
  • Login
  • Din side
  • Log ud
  • Login
Alle tiderne her er vist i Europe/Copenhagen (GMT+02:00) tidszonen.
Kliniklogo
Dit Psykologhus
Rosensgade 16, 2. sal
8000 Aarhus C

+4554580847

Dette online booking system leveres af Terapeut Booking • • Europe/Copenhagen (GMT+02:00)

Samtykke til håndtering af personoplysninger i Dit Psykologhus

Anmodning om samtykke
Samtykke til håndtering af personoplysninger samt generelle retningslinjer for behandling ved Dit Psykologhus.

Behandling af dine personoplysninger – samtykke
Jeg giver hermed mit samtykke til at Dit Psykologhus må indsamle og behandle mine personoplysninger. Personoplysninger omfatter følgende typer:
•    Navn, 
•    Adresse
•    E-mail
•    Kontaktinformation
•    CPR-nummer
•    Helbredsoplysninger
Oplysningerne opbevares elektronisk hos Terapeut Booking (www.terapeutbooking.dk).

Udveksling af personoplysninger - samtykke
Udveksling og videregivelse af informationer, psykologfaglige anbefalinger eller helbredsmæssige oplysninger af psykologisk og somatisk karakter foretages udelukkende i tilfælde, hvor det vurderes relevant for at sikre sammenhæng mellem tværfaglige indsatser, således at klienten får den mest hensigtsmæssige tværfaglige hjælp og støtte. Det vil typisk forekomme i forbindelse med tværfagligt samarbejde med f.eks. egen læge, sagsbehandler eller forsikringsselskab. Dette indebærer også, at behandleren kan konsultere andre behandlere ved Dit Psykologhus, hvis det vurderes relevant, hvilket typisk vil gøre sig gældende via intern supervision og faglig sparring.

Brug af AI-assistent i forbindelse med journalføring
Vi anvender hos Dit Psykologhus en AI-assistent som hjælp til at føre journal. Dette værktøj er udviklet i samarbejde med sundhedspersonale for at gøre dokumentationen mere effektiv - så din behandler kan bruge mere tid på dig.

Sådan fungerer det: 
• Inde i journalsystemet laves der en lydoptagelse af samtalen, som transskriberes i realtid af AI-assistenten
• Lydoptagelsen gemmes ikke. Der er kun transkriberingen der gemmes som tekstudkast hvorfra et journalnotat genereres
• Terapeuten kontrollerer, tilretter og godkender notatet, før det gemmes, hvorefter transkriberingen slettes. 

Det hele foregår inde i samme journalsystem, hvor også dine journaloplysninger ligger gemt. 

Hvad betyder det for dig? 
Terapeuten kan fokusere mere på at være til tede og nærværende i samtalen og mindre på at skrive noter undervejs. 

Privatliv og sikkerhed: Journalnotaterne opbevares krypteret i sikre datacentre og er kun tilgængelige for autoriseret sundhedspersonale. AI-løsningen er i overensstemmelse med GDPR og de danske regler for sundhedsoplysninger. Du har ret til at fravælge brugen af AI hvis du ikke ønsker dette.

Behandling hos Dit Psykologhus - samtykke 
Dit Psykologhus gør hermed opmærksom på, at behandling kræver at klienten er bekendt med, og accepterer, følgende: 
Afbudspolitik:

  • Afbudsregler er gældende hos Dit Psykologhus jf. de gældende retningslinjer beskrevet på www.ditpsykologhus.dk, dvs. at afbud skal modtages senest kl. 16.00 dagen før din konsultation. Afbud modtages på bedste vis via telefonopkald til sekretariatet. 
  • Afbud som kommer senere end kl. 16.00 dagen før din konsultation eller udeblivelse fra dine aftaler, vil medføre betaling af fuldt honorar.

Endvidere gives hermed tilladelse til, at Dit Psykologhus kan kontakte mig i forbindelse med følgende scenarier, såfremt der måtte opstå behov: 

  • Ved udeblivelse uden afbud, afbud via sms eller e-mail eller telefonsvarer og/eller i forbindelse med fakturering, manglende betaling samt påmindelser omkring betaling.

Tavshedspligt, oplysningspligt samt skærpet underretningspligt
Dit Psykologhus er underlagt de til enhver tid gældende retningslinjer for tavshedspligt, oplysningspligt samt skærpet underretningspligt, ligesom Dit Psykologhus følger de etiske principper for nordiske psykologer. 

Betaling

  • Der kan betales med Mobilepay på erhvervsnummer: 45495 - Dit Psykologhus eller der kan benyttes kontanter (lige beløb).
  • Betaling sker i forbindelse med hver enkelt aftale. Hvis der er brug for en kvittering, kan denne udarbejdes eller tilsendes ved afslutning eller efter aftale. 
  • Hvis arbejdsgiver, forsikringsselskab m.fl. betaler for samtalerne, bedes dokumentation for bevilling tilsendes pr. mail senest dagen før opstart. 
  • Inden samtaleforløbets start er der er oplyst om, hvorvidt konsultationerne foregår hos en psykolog, en psykologisk konsulent eller en psykologistuderende, dvs. om der er tale om en psykologisk behandling ved en psykolog/psykologisk konsulent eller et støttende samtaleforløb hos en studerende. 
  • Betalingen pr. konsultation sker pr. påbegyndt session, uagtet om hele sessionen benyttes af kunden.

Ved manglende betaling tilskrives et rykkergebyr på 100 kr. pr. rykkerskrivelse.

Tilbagetrækning af dit samtykke til behandling af dine personoplysninger
Jeg erklærer at have læst og forstået ovenstående. Jeg er indforstået med rammerne for samtalerne og giver hermed mit samtykke til fortsat samarbejde. Erklæringen er gyldig i ét år, medmindre denne tilbagekaldes, hvilket der er rettighed til på ethvert tidspunkt.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte Dit Psykologhus på e-mail: kontakt@ditpsykologhus.dk