Hvis du har benyttet online booking tidligere, kan du logge ind med din e-mail eller telefonnummer.
Hvis det er første gang du skal logge ind, kan du oprette en bruger nedenfor.
Er du i tvivl om hvad du skal gøre hvis der sker dit barn, barnebarn eller barnet i institutionen noget?
Lær FØRSTEHJÆLP til din baby/barn (0-6 år), før du skal bruge det!
Det anbefales at du lærer førstehjælp til din baby inden du opstarter med mad. Vi vil blandt andet komme ind på emner som forbrændinger, forgiftninger, feberkramper, sikkerheden i hjemmet, slag på hovedet, noget galt i halsen/spærrede luftveje og hjertestop. Andre relevante emner kan også komme op på selve dagen.
Camilla er børnesygeplejerske og certificeret førstehjælpsinstruktør og vil trygt og sikkert guide dig igennem foredrag og workshop.
Din baby er velkommen, men kan også sove i barnevogn i aflukket baggård op til klinikkens køkken/baglokale.
Barselscafeen koster kr. 350,- som inkluderer foredrag, workshop/øvelsesvejledning og let forplejning. Tilmelding er som udgangspunkt bindende.
Programmet:
Barselscafeen er fra kl.10.00-12.30/13.00. Vi starter med et oplæg/foredrag af Camilla fra Små Liv. Kort pause med mulighed for opfyldning på forplejning. Efter pausen vil Camilla vise konkrete førstehjælpsredskaber som udføres på dukker, og deltager øver på dukkerne. Vi slutter med opsamling og spørgsmål.
Barnevognsparkering:
Du kan parkere din barnevogn foran vinduespartiet på Sankt Ols Gade 22, eller du kan sætte din barnevogn om i gården (indgang ved jerngitter lågen). VIGTIGT; Sæt din barnevogn langs hækken ligeud eller vægge under porten, så forbipasserende kan komme igennem gården.
Betaling:
Du kan enten betale direkte ved tilmelding med dit betalingskort, eller du kan få tilsendt din opkrævning over mobilepay. Når du har betalt har du sikret dig din plads.
Det med småt:
Du har din plads til barselscafeen, så snart du er tilmeldt og har betalt. Tilmelding og betaling er som udgangspunkt bindende, men bliver du syg/forhindret, er du velkommen til at give din plads videre til en anden forælder.
Vi glæder os til at se dig.
Kh. Camilla (Små Liv) og Mathilde Ellebæk (klinik SKRUK)
(ved spørgsmål, kontakt mig på info@klinikskruk.dk)
Velkommen til klinik SKRUK v/ aut. fysioterapeut Mathilde Ellebæk
Jeg er uddannet fysioterapeut fra 2013, og har en bred erfaring indenfor behandling af kvindekroppen, deraf blandt andet fertilitet, graviditet, efterfødsel, kejsersnit og GynObs/bækkenbunden. Jeg laver desuden også motorisk screening af babyer.
Foruden individuel behandling, underviser jeg i superviseret holdtræning i fertilitetsfremmende fysioterapi, efterfødselsforløb, gravidhold og babytummelforløb.
FYSIOTERAPI og MASSAGE booker du ved at vælge “ydelse” og derefter dato og tidspunkt.
HOLDFORLØB og BARSELSCAFE booker du under “events” øverst på siden (hvis du logger på via mobil, finder du “events” under de tre streger øverst) Eller direkte her: https://system.easypractice.net/overview/fysioterapeut-mathilde-ellebaek
Jeg arbejder udenfor overenskomst, dvs. du behøver ingen henvisning fra lægen, for at kunne få behandling ved mig.
Der ydes tilskud fra sygeforsikring “danmark”, hvis du er medlem. Jeg tager også imod sundhedsforskringer (du skal selv undersøge med din sundhedsforsikring om de dækker).
Alt er GDPR-sikret, og dine personlige oplysninger vil ikke blive brugt uden din samtykke.
Venlig hilsen Mathilde, klinik SKRUK
Sankt Ols Gade 22
4000 Roskilde
Mail: info@klinikskruk.dk