Denne session er en gruppe healing hvor der er fokus på både gruppen og den enkelte. Sessionen starter med en guidet meditation, hvor der skabes kontakt til dig selv, til kroppen, åndedrættet og din energetiske krop. Herefter vælges hvilke sten og krystaller du har lyst til at arbejde med.
Der er også mulighed for at trække intuitive kort, som kan støtte dig i hvad der vil være gavnligt for dig at være opmærksom på lige nu.
Herefter tages plads liggende - er der noget der gør at du ikke kan ligge behageligt er du velkommen til at sidde op. Krystaller og sten placeres og du har mulighed for at gå dybere i healings energien.
Undervejs vil du blive guidet i hvordan du forholder dig forbundet, åben og modtagelig for at mærke og arbejde med energien og vibrationerne i og omkring dig. Der vil være en vekslen mellem stilhed og toner fra syngeskåle samt min egen lyd undervejs. Vibrationerne fra syngeskålene fylder rummet og vibrationerne vil påvirke forskellige lag - fra din aura til din fysiske krop og helt ned på celleplan. Energien finder derhen hvor der er brug for healing og støtter dig i din proces.
Undervejs kan du opleve at jeg lægger hænderne på dig for at "skrue op" for energien, eller placerer en syngeskål direkte på din mave for at intensivere vibrationerne.
Vi slutter af ca 15 min før, så der er tid til at lande i oplevelsen. Her er der også mulighed for at få en lille snak omkring oplevelsen hvis der er brug for det og en kop te.
PRAKTISK
Der ligges på to underlag: en alm yogamåtte samt en uld yogamåtte . Der er puder og tæpper til rådighed. Det er også muligt at få en yogapølle under knæene hvis der er behov for dette. Hvis du på forhånd ved at du har brug for et blødere underlag, er du velkommen til at medbringe. Tag gerne noget lunt og behageligt tøj på og et par ekstra sokker.
Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Maria på mail: brookerhealing@gmail.com