Alle tiderne her er vist i
Europe/Copenhagen (GMT+02:00)
tidszonen.
Psykolog Sarah Daniel
Slotsgade 65A, 1.
3400
Hillerød
Psykolog Sarah Daniel
Slotsgade 65A, 1.
3400
Hillerød
Fortrolighed og opbevaring af personoplysninger
Ifølge dansk og europæisk lovgivning er jeg forpligtet til at informere dig om, hvordan jeg behandler de oplysninger, som du giver mig.
For klienter, der indgår i psykologiske samtaler
Ifølge Psykologloven er jeg som autoriseret psykolog forpligtet til at notere og opbevare og oplysninger om dig og om det, vi taler om. Jeg noterer oplysninger om sociale og helbredsmæssige forhold, som har betydning for vurdering og behandling. Oplysningerne anvendes til brug for gode samtaleforløb og de administrative funktioner, der er forbundet hermed. Jeg kan også registrere andre oplysninger om dig til brug for afregningsformål.
Jeg opbevarer dine helbredsmæssige og andre følsomme oplysninger i sikre og krypterede computersystemer, som kun jeg har adgang til. I henhold til Psykologloven skal jeg opbevare din journal i 5 år fra det seneste notat i journalen. Herefter sletter jeg den. Du kan få indsigt i hvilke oplysninger, jeg har registeret om dig, ved at kontakte mig. Jeg må ikke slette eller rette oplysninger i din journal, men hvis du mener, at der er fejl i journalen, kan du bede om, at der laves en tilføjelse.
Som psykolog har jeg tavshedspligt. Videregivelse af helbredsoplysninger og andre personfølsomme oplysninger må kun ske med dit samtykke. Hvis der er risiko for alvorlig skade på dig selv eller andre, har jeg dog oplysningspligt for at forebygge skaden, og hvis der er mistanke om, at et barns udviklingsbetingelser er i fare, har jeg underretningspligt.
For deltagere i supervision og kurser
Jeg registrerer navn og kontaktinformationer til brug for afregning og bogføring. Jeg opbevarer disse oplysninger i sikre og krypterede computersystemer, som kun jeg har adgang til.
Du kan få indsigt i hvilke oplysninger, jeg har registeret om dig, ved at kontakte mig, og du har ret til at bede om at få disse oplysninger rettet eller slettet. Ifølge Bogføringsloven har jeg dog pligt til at opbevare regnskabsmateriale i mindst 5 år.
Klagemuligheder
Hvis du er utilfreds med min behandling af dine personoplysninger vil jeg naturligvis meget gerne vide det.
Klager over min behandling og journalføring kan indgives til Psykolognævnet, Ankestyrelsen, 7998 Statsservice. Tlf.: 33 41 12 00, www.ast.dk/naevn/psykolognaevnet
Klager over min behandling af dine personoplysninger kan indgives til Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. www.datatilsynet.dk