Flow Bornholm // Fascial Flow® med Helene
  • Bestil tid
  • Login
  • Din side
  • Log ud
  • Login
Alle tiderne her er vist i Europe/Copenhagen (GMT+01:00) tidszonen.
Kliniklogo
Dette online booking system leveres af Terapeut Booking • • Europe/Copenhagen (GMT+01:00)

Samtykke til håndtering af personoplysninger samt vilkår som klient hos Psykolog Helene Langhoff

Behandling af dine personoplysninger: 

Du giver hermed mit samtykke til at psykolog Helene Langhoff må indsamle og behandle dine personoplysninger. Personoplysninger omfatter følgende typer:

  • Navn
  • E-mail-adresse
  • Adresse- og telefonnummer
  • CPR-nr.
  • Helbredsoplysninger, herunder evt. lægehenvisning til psykolog samt journalnotater.

Oplysningerne opbevares elektronisk hos Terapeut Booking (https://terapeutbooking.dk/).


Psykolog Helene Langhoff er underlagt tavshedspligt og journaliseringspligt og vil opbevare dine informationer i 5 år, hvorefter de automatisk slettes. Vær opmærksom på, at Helene Langhoff som undtagelse fra tavshedspligten har pligt til at udlevere journaloplysninger i tilfælde af, at du søger arbejdsskadeforsikring, og hun har relevante oplysinger om din arbejdsskade. Desuden er hun lovgivningsmæssigt forpligtet til at underrette kommunen i fald hun bliver bekymret for et barn/ung under 18 år, som hun får information om i terapien.

Tilbagetrækning af dit samtykke til behandling af dine personoplysninger:

Du kan altid trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte Helene Langhoff på e-mail: psykologhelenelanghoff@proton.me


Øvrige vilkår hos Helene Langhoff, som du hermed også skriver under på: 


Afbudsregler: Afbud skal ske på sms eller mail allersenest kl. 12.00 dagen inden. Ved for sent afbud eller udeblivelse opkræves fuld takst uanset årsag. Ved gentagne udeblivelser/sene afbud opkræves dobbelt takst for lægehenviste klienter jf. praksisoverenskomsten for psykologer. Er du forsinket en dag, forlænges sessionen ikke i den anden ende.

Du er altid velkommen til at vælge en online- eller telefonkonsultation i stedet for at møde op.

Måtte jeg blive syg eller af andre grunde være nødt til at aflyse, sker dette til dig på sms. 


Betaling: Du betaler i slutningen af hver session med betalingskort. Ved onlinekonsultationer kan der benyttes MobilePay.

 

Lægehenvisninger: Jeg har ydernummer og tager imod lægehenvisninger, som giver offentligt tilskud til psykologbehandling. En lægehenvisning giver tilskud til 12 konsultationer á 45 minutter. Bemærk at jeg som udgangspunkt altid holder dobbeltkonsultationer (2 klip, 90 min) ved fremmøde i klinikken. Ved onlineforløb er det som regel kun første konsultation som består af en dobbeltkonsultation, og de resterende onlinekonsultationer er typisk 1 klip / 45 min. 
 

Andre muligheder for tilskud:

Hvis du har en privat forsikring hvor psykologhjælp er inkluderet, herunder Sygeforsikringen Danmark, har du sandsynligvis mulighed for at få din udgift helt eller delvist dækket. Du betaler selv din behandling til mig og afregner derefter med dit forsikringsselskab, medmindre andet er aftalt.