Rick Scott Consulting, ApS
  • Bestil tid
  • Køb klippekort
  • Køb gavekort
  • Login
  • Din side
  • Log ud
  • Login
Alle tiderne her er vist i Europe/Copenhagen (GMT+02:00) tidszonen.
Kliniklogo
Rick Scott Consulting, ApS
Ny Boder 8 (SundhedsCenter Børkop)
7080 Børkop

+4525700944

Dette online booking system leveres af Terapeut Booking • • Europe/Copenhagen (GMT+02:00)

Information om behandling af personoplysninger og samtykke til behandling af helbredsoplysninger

Dataansvarlig

Rick Scott Consulting ApS er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger i forbindelse med dit patientforhold til klinikken.

Rick Scott Consulting ApS
Ny Boder 8
7080 Børkop
E-mail: info@rickscott.dk
Telefon: +45 25 70 09 44

Behandling af personoplysninger

Rick Scott Consulting ApS behandler de personoplysninger, der er nødvendige for at oprette og administrere dit patientforhold, planlægge og gennemføre konsultationer og behandlinger, føre relevant dokumentation, kommunikere med dig, administrere betaling samt opfylde relevante kontraktuelle og retlige forpligtelser.

Dette kan blandt andet omfatte navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, oplysninger om dine aftaler, betalings- og faktureringsoplysninger samt anden nødvendig administrativ kommunikation.

Behandling af personoplysninger kan ske på forskellige lovlige behandlingsgrundlag afhængigt af oplysningernes karakter og formålet med behandlingen. Ikke al behandling af dine personoplysninger er derfor baseret på samtykke.

Samtykke til behandling af helbredsoplysninger

Jeg giver udtrykkeligt samtykke til, at Rick Scott Consulting ApS må indsamle, registrere, opbevare og behandle de helbredsoplysninger, der er nødvendige og relevante for at vurdere, planlægge, gennemføre, dokumentere og følge op på mit konsultations- og behandlingsforløb.

Oplysningerne stammer som udgangspunkt fra oplysninger, jeg selv giver til klinikken, dokumenter og undersøgelsesresultater, som jeg selv fremsender eller udleverer, resultater fra undersøgelser eller tests, der gennemføres eller bestilles efter aftale som led i mit behandlingsforløb, samt kliniske fund og oplysninger, der fremkommer under konsultation, undersøgelse og behandling hos Rick Scott Consulting ApS.

Dette kan blandt andet omfatte:

• Sygehistorie
• Aktuelle og tidligere symptomer og helbredsproblemer
• Medicin og kosttilskud
• Tidligere og nuværende behandlinger
• Allergier og relevante risikofaktorer
• Kliniske fund og observationer
• Funktionelle undersøgelser, kliniske tests og målinger
• Analyse-, screenings- og undersøgelsesresultater
• Journalnotater, behandlingsplaner og behandlingsrelaterede vurderinger
• Blodprøver og laboratoriesvar
• Billeddiagnostiske undersøgelser
• Lægelige erklæringer og øvrige relevante sundhedsfaglige dokumenter
• Relevante oplysninger fra læger, andre sundhedsprofessionelle, behandlere eller andre personer, når jeg selv har fremsendt oplysningerne, specifikt har bedt om eller givet tilladelse til videregivelsen, eller oplysningerne på anden måde lovligt kan modtages af klinikken.

Rick Scott Consulting ApS har ikke adgang til centrale sundhedsregistre eller journaler hos egen læge eller hospital og indhenter ikke sådanne oplysninger på eget initiativ. Hvis oplysninger fra en læge, et hospital eller en anden behandler bliver relevante, aftales det særskilt med mig, hvordan oplysningerne kan indhentes eller videregives.

CPR-nummer

Jeg giver udtrykkeligt samtykke til, at Rick Scott Consulting ApS må registrere og behandle mit CPR-nummer, når det er relevant for sikker og entydig identifikation, journalføring, administration, forsikrings- eller tilskudsforhold eller anden nødvendig håndtering af mit patientforhold.

Opbevaring og fortrolighed

Mine person- og helbredsoplysninger behandles fortroligt.

Kliniske oplysninger, journaloplysninger og behandlingsrelateret dokumentation opbevares elektronisk i TerapeutBooking. Personoplysninger kan desuden behandles i de systemer, som klinikken anvender til blandt andet kommunikation, fakturering, bogføring og administration, som nærmere beskrevet i klinikkens persondatapolitik.

Rick Scott Consulting ApS træffer relevante tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte oplysningerne mod uberettiget adgang, tab, ændring, videregivelse eller anden ulovlig behandling.

Oplysninger opbevares ikke længere end nødvendigt i forhold til de formål, de behandles til, medmindre fortsat opbevaring er nødvendig eller lovlig på et andet grundlag, herunder som følge af retlige eller regnskabsmæssige forpligtelser eller behovet for at dokumentere et behandlingsforløb eller fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav.

Hvis der ikke etableres et behandlingsforløb, opbevares oplysningerne kun så længe, det er nødvendigt for at behandle og afslutte henvendelsen samt eventuel tilknyttet administration.

Kommunikation vedrørende patientforholdet

Jeg er indforstået med, at Rick Scott Consulting ApS må kontakte mig via e-mail, SMS, beskeder i bookingsystemet samt e-mails udsendt via Mailchimp, når kommunikationen vedrører mit eksisterende patientforhold til klinikken.

Dette kan blandt andet omfatte oplysninger om mine aftaler, væsentlige eller relevante ændringer i klinikkens booking-, betalings- og afbudsbetingelser, ændringer i klinikkens kontaktoplysninger, åbningstider, lokation samt øvrige praktiske eller driftsmæssige forhold, som er relevante for mit patientforhold.

Betaling, forsikring og tilskud

Jeg er bekendt med, at jeg som patient til enhver tid er ansvarlig for, at min patientkonto hos Rick Scott Consulting ApS er korrekt og betales rettidigt og fuldt ud i overensstemmelse med klinikkens gældende betalingsbetingelser.

Klinikken kan, når det er muligt og aftalt, indsende fakturaer, tilskudsanmodninger eller nødvendig dokumentation til privat sundhedsforsikring, anden tilskudsordning eller Sygeforsikringen “danmark”. Dette er en administrativ service og ændrer ikke mit betalingsansvar over for Rick Scott Consulting ApS.

Hvis en faktura eller et krav, der er sendt til en forsikring eller anden tredjepart, ikke betales rettidigt og fuldt ud til Rick Scott Consulting ApS, kun betales delvist eller fejlagtigt udbetales direkte til mig, vil det udestående beløb fortsat være registreret på min patientkonto og blive behandlet efter klinikkens almindelige betalingsbetingelser.

Jeg er ansvarlig for hurtigst muligt at orientere Rick Scott Consulting ApS om ændringer eller forhold, som kan påvirke betaling, tilskud eller forsikringsdækning. Det gælder blandt andet, hvis jeg selv indsender en faktura eller et krav, modtager en udbetaling direkte, hvis min bevilling eller dækning ændres, eller hvis hele eller dele af en godkendt behandlingsbevilling anvendes hos en anden behandler.

Tilbagetrækning af samtykke

Jeg er bekendt med, at jeg til enhver tid kan trække et samtykke tilbage ved at kontakte Rick Scott Consulting ApS på info@rickscott.dk.

Tilbagetrækning af et samtykke påvirker ikke lovligheden af den behandling, der allerede er foretaget på grundlag af samtykket, inden det blev trukket tilbage.

En tilbagetrækning af samtykke medfører ikke nødvendigvis, at alle oplysninger om mig skal slettes. Oplysninger, som Rick Scott Consulting ApS behandler eller skal opbevare på et andet lovligt grundlag, kan fortsat behandles eller opbevares i det omfang, lovgivningen tillader eller kræver det. Dette kan blandt andet være relevant i forbindelse med bogføring, dokumentation af allerede gennemførte konsultationer og behandlinger eller fastlæggelse, udøvelse eller forsvar af retskrav.

Hvis jeg trækker et samtykke tilbage, som er nødvendigt for den fremadrettede behandling af mine helbredsoplysninger, og Rick Scott Consulting ApS ikke har et andet lovligt grundlag for den nødvendige behandling, kan det betyde, at et behandlingsforløb ikke kan påbegyndes eller fortsættes.

Persondatapolitik og klinikpolitikker

Jeg bekræfter, at jeg har haft mulighed for at læse Rick Scott Consulting ApS’ persondatapolitik, hvor jeg kan finde yderligere oplysninger om blandt andet behandlingsgrundlag, formål, opbevaring, databehandlere, eventuelle modtagere af oplysninger og mine rettigheder:

www.rickscott.dk/klinikpolitikker/

Klinikkens booking-, betalings- og afbudsbetingelser accepteres særskilt i forbindelse med booking.

Samtykke

Jeg bekræfter, at jeg har læst og forstået ovenstående information.

Jeg giver frivilligt og på et informeret grundlag mit udtrykkelige samtykke til den behandling af mine helbredsoplysninger og mit CPR-nummer, der er beskrevet ovenfor.