Hvis du tidligere har bestilt en tid eller været i kontakt med klinikken, er der muligvis allerede oprettet en profil til dig. Indtast din e-mail eller dit telefonnummer for at logge ind.
Hvis du ikke har en profil hos klinikken endnu, kan du oprette dig nedenfor for at komme i gang.
Er du eller har du været udsat for psykisk vold, kan du tilmelde dig et terapi- og samtalegruppeforløb i Exitcirklen - Veje ud af psykisk vold.
Ved tilmelding til gruppeforløb, oprettes dit medlemskab af Exitcirklen. Medlemskabet er inkluderet i prisen på gruppeforløbet. Den dag gruppeforløbet er afsluttet, kan du fortsætte dit medlemskab af Exitcirklen som støttemedlem, til et årligt kontingent á 300 DKK.
Ved tilmelding til gruppeforløb accepteres overholdelse af Exitcirklens ubetingede tavshedspligt og etiske spilleregler.
Medlemsbetingelser
Ved indmeldelse i Exitcirklen, accepteres NGO´ens vedtægter og samtykkeerklæring vedrørende opbevaring og behandling af persondata jf. GDPR-loven.
Som medlem har du gratis adgang til Exitcirklens jurister, socialrådgivere og bistandsadvokater.
Udmeldelse
Du kan til enhver tid afmelde dit medlemskab, uden yderligt varsel. Står du på ventelisten til terapi- og samtalegrupper, slettes du fra ventelisten. Har du fået plads i en gruppe, bortfalder denne plads ved udmeldelse som medlem.
Priser og betaling
Alle priser på gruppeforløb, inkluderer medlemskab, indtil gruppeforløbet er afsluttet. Gruppeforløbet betales ved tilbud om plads på et gruppeforløb.
Se priser på gruppeforløb samt årskalender over kommende forløb på https://exitcirklen.dk/tilmelding/
Ved tilmelding kommer du på venteliste til et terapi- og samtalegruppeforløb. Vi kontakter dig, så snart der igen er ledige pladser.
Tak for din tillid. Exitcirklen viser veje ud af volden.
§ Oplysninger om hvilke oplysninger der bliver opbevaret og behandlet, samt formålet med den påtænkte opbevaring og behandling
Deler af den information og oplysning, du har givet i visitationssamtaler og gruppesamtaler, vil blive brugt til at forbedre kvaliteten til Exitcirklens arbejde, både i forhold til dit forløb, men også i forhold til fremtidige forløb. Det indebærer bl.a. information om:
Deler af den information og oplysning, du har givet i visitationssamtaler, vil blive brugt til at udforme og forbedre dit forløb hos Exitcirklen. Det indebærer bl.a. information om:
§ Hvilken behandling finder sted
Dine personlige oplysninger vil blive behandlet med henblik på at forbedre Exitcirklens arbejdes kvalitet samt i forbindelse med udformning og forbedring af dit forløb hos Exitcirklen.
Din evaluering indgår efterfølgende i Exitcirklens anonyme effektmålingssystem. Exitcirklen vil aldrig videregive dine oplysninger til en tredjepart uden din godkendelse.
§ Retten til at trække samtykke tilbage
Du har enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage.
§ Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
§ Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
§ Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelig generelle sletning indtræffer.
Alle personoplysninger slettes, så snart de ikke længere er relevante. Når du afslutter din deltagelse i Exitcirklens forløb, gennemføres en evaluering. Efter færdiggjort evaluering, vil dine personoplysninger slettes.
§ Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
§ Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores lovlige behandling af dine personoplysninger.
§ Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindelig anvendt og maskinlæsbart format, samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk
Jeg erklærer herved, på frivilligt og informeret grundlag, at Exitcirklen må opbevare og behandle de personlige oplysninger som jeg har givet dem.
Jeg erklærer, at jeg ikke vil videregive informationer jeg får om de enkelte af Exitcirklens deltagere og medlemmer. Det betyder, at jeg ikke fortæller, hvem der kommer i gruppen eller videregiver og udnytter de fortrolige livsfortællinger, jeg måtte blive bekendt med i Exitcirklen.
Jeg skriver under på, at jeg vil møde de andre med et åbent, venligt og fordomsfrit sind. Dette betyder at jeg er villig til at lytte uden at dømme. Det betyder, at jeg på trods af egne leveregler, værdier og overbevisninger, vil møde andre i gruppen med respekt og accept af deres valg, tro og overbevisning. Jeg vil være med til at sikre et trygt udviklingsrum og anonymitet for medlemmerne i Exitcirklen og underskriver således Exitcirklens etiske spilleregler og tavshedserklæring.
Stk. 1 Foreningens navn er “Exitcirklen- Veje ud af psykisk vold”, herefter kaldet foreningen/NGO’en.
Stk. 2 Foreningen/NGO’en har hjemsted i København.
Stk. 3 Foreningen er en landsdækkende NGO, og lokalafdelinger kan oprettes efter behov. Lokalafdelingernes vedtægter godkendes af foreningens bestyrelse forud for lokalafdelingens stiftende generalforsamling.
§2 Formål & aktiviteter
Stk. 1 Formålet er at bekæmpe psykisk og fysisk vold, social kontrol samt religiøs kontrol. Dette gøres ved at etablere landsdækkende samtalegrupper, hvor psykisk voldsramte kan dele livshistorier, erfaringer og håb for derigennem at genfinde styrken og modet til at bryde med den psykiske vold.
Stk. 2 Aktiviteter
Exitcirklen har udviklet 3 overordnede indsatser: CIRCLES- samtalegrupper, Exit Academy og Navigation, men er ikke begrænsede hertil.
Stk. 3 Foreningen bidrager bl.a. til at synliggøre, oplyse om, og aftabuisere psykisk vold gennem Exit talks på institutioner, ved at uddanne fagprofessionelle, ved at udvikle materiale, ved afholdelse af konferencer, seminarer, kurser med mere...
Stk. 4 Foreningen er uafhængig af politiske og religiøse interesser og organisationer i øvrigt.
Stk. 5 Foreningen kan iværksætte forskellige øvrige typer af aktiviteter i overensstemmelse med Foreningens formålsparagraf både nationalt og internationalt.
§3 Medlemskab
Stk. 1 Som medlemmer optages personer, der kan stå inde for Foreningens formålsparagraf, og som arbejder indenfor rammerne af denne, enten via frivilligt arbejde, lønnet arbejde eller ved at støtte foreningen som passivt medlem og eller via donationer.
Stk. 2 Medlemskab er uafhængigt af religiøst og politisk tilhørsforhold.
Stk. 3 Medlemskab er betinget af kontingentbetaling- 250 kr. årligt. Bestyrelsen kan fastsætte kontingent, og udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen.
Stk. 4 Foreningen tegnes af direktøren, eller den hun/han delegerer ansvar til.
§4 Eksklusion
Stk. 1. Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, hvis medlemmet skader foreningens formål. Eksklusion skal ske med et kvalificeret flertal i bestyrelsen, og medlemmet skal have haft mulighed for afgive forklaring.
§5 Bestyrelse
Stk. 1 Bestyrelsen består af 5-7 eksterne ulønnede medlemmer, som repræsenterer relevante fagområder og bidrager til udvikling af foreningens arbejde og ledelse. Exitcirklen afholder udgifter til en bestyrelses ansvarsforsikring i et anerkendt dansk forsikringsselskab.
Stk. 2 Medlemmer til bestyrelsen vælges for en 2-årig periode af den ordinære generalforsamling, således at der hvert år vælges tre medlemmer.
Stk. 3 Der vælges for et år ad gangen mindst én suppleant til bestyrelsen. Suppleanter har ikke stemmeret i bestyrelsen.
Stk. 4 Bestyrelsen konstituerer sig selv ved valg af forperson og næstforperson,
Stk. 5 Forpersonen og i dennes forfald næstforpersonen fører forsædet ved bestyrelsesmøderne, hvor alle sager afgøres ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er forpersonens stemme afgørende.
Stk. 6 Forpersonen sammenkalder i samarbejde med CEO, bestyrelsen min. 3 gange årligt eller når 2 bestyrelsesmedlemmer begærer det.
Stk. 7 For at et bestyrelsesmøde er beslutningsdygtigt, skal der kunne samles et flertal.
§6 Generalforsamling
Stk. 1 Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen. Generalforsamlingen skal virke for Foreningens formål.
Stk. 2 Der afholdes generalforsamling en gang årligt.
Stk. 3 Kun medlemmer som har været medlem af Foreningen i de sidste 3 måneder inden generalforsamlingen, har stemmeret ved denne. Stemmeret kan udøves ved fuldmagt til et medlem, som selv er stemmeberettiget, dog således at intet medlem på egne og andres vegne kan afgive mere end 3 stemmer.
Stk. 4 Afgørelser træffes – medmindre andet er bestemt i vedtægterne, – ved simpelt
flertal af de afgivne stemmer.
Stk. 5 Bestyrelsen arrangerer og indkalder til generalforsamling med mindst fire ugers varsel og ekstraordinær generalforsamling med mindst 2 ugers varsel.
Stk. 6 Dagsorden for Generalforsamlingen skal indeholde følgende punkter: Valg af ordstyrer.
Valg af referent.
Beretning om det forgangne år.
Fremlæggelse og godkendelse af regnskab og budget Foreningens økonomiske situation.
Behandling af indkomne forslag.
Valg af bestyrelsesmedlemmer.
Valg af statsautoriseret revisor og suppleant for denne. Eventuelt.
Stk. 7 Generalforsamlingen kan ikke træffe beslutninger om sager, der ikke er opført på dagsordenen.
Stk. 8 Forslag til generalforsamlingen skal fremsendes til bestyrelsen senest to uger forud for generalforsamlingen for at kunne behandles på denne.
Stk. 9 Beslutninger om vedtægtsændringer skal træffes med mindst 2/3 af afgivne stemmer, idet blanke og ugyldige stemmer ikke medregnes. For ændringer i Foreningens formål og for opløsning af Foreningen gælder reglerne i § 10, stk. 1.
§ 7 Advisory Board og ambassadører
Stk. 1. Bestyrelsen opretter et advisory board, der supplerer bestyrelsen og ledelsen med faglig kompetence.
Stk. 2. Exitcirklens ambassadører bidrager med viden og eksponering.
§8 Økonomi, regnskab og revision
Foreningen kan have indtægter fra medlemskontingenter, overskud, ved aktiviteter, offentlige tilskud, gaver, donationer samt fonde. Exitcirklen arbejder for at blive anden aktør.
Stk. 1. Kontingent fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling.
Stk. 2. Foreningens regnskabsår starter 01.06. og slutter 01.06.
Stk. 3. Regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor.
Stk. 4. Regnskabet skal være revideret inden den ordinære generalforsamling.
Stk. 5 Det reviderede regnskab skal godkendes af bestyrelsen og kasserer i mindst 7 dage forud for den ordinære generalforsamling.
§ 9. Tegning og hæftelse.
Stk. 1. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af den daglige leder. På beløb over 10.000 kr. kræves der underskrift af Foreningens kasserer.
§10 Opløsning af Foreningen
Stk. 1 Forslag om opløsning skal vedtages på to på hinanden følgende generalforsamlinger. Forsamlingerne skal afholdes med mindst 1 og højst 6 måneders mellemrum. Forslaget skal vedtages med mindst 5/6 af de afgivne stemmer ved såvel første som anden samling, hvor mindst halvdelen af Foreningens stemmeberettigede medlemmer skal være til stede.
Stk. 2 For ændringer i §10 gælder samme procedure som beskrevet ovenfor i §10 stk. 1.
Stk. 3 Såfremt opløsning vedtages, vælges en likvidationskomite, som drager omsorg for afvikling af Foreningens forhold og fører indstilling til en til dette formål indkaldt generalforsamling om anvendelse af Foreningens midler. Midlerne skal dog anvendes til et almennyttigt formål.