Alle tiderne her er vist i
Europe/Copenhagen (GMT+01:00)
tidszonen.
Kontekstuel Terapi
Teglgårdstræde 4F, 2. th.
1452
København K
+4560665664
Kontekstuel Terapi
Teglgårdstræde 4F, 2. th.
1452
København K
+4560665664
Læs venligst nedenstående betingelser og privatlivspolitik grundigt, før du samtykker
(Læsetid cirka 5-7 minutter)
Nedenfor finder du:
Betingelser for klienter, terapi og psykologisk rådgivning
Privatlivspolitik
Betingelser for supervision af psykologer og andre fagpersoner
Med din accept, samtykker du til følgende vilkår:
Med din accept af betingelser og privatlivspolitik som er beskrevet nedenfor (læs dem venligst grundigt), samtykker du til:
at vi må kontakte dig vedrørende aftaler hos os, herunder sende reminders om aftalte tider, kontakte dig ved evt. forsinkelse og evt. udeblivelse samt kontakte dig ved manglende nye aftaler, dersom dit forløb hos os ikke er afsluttet.
at vi må kontakte dig omkring forhold i klinikken, f.eks. ændring af åbningstider, nye behandlingsmuligheder, onlineprodukter mv.
at du er indforstået med vores betingelser for onlinebooking, afbud og udeblivelser.
at du er indforstået med priser og betalingsbetingelser samt betingelser for evt. afregning med forsikring, kommune, arbejdsgiver, eller anden tredje part.
at du er blevet informeret om / bekendt med Psykologlovens regler om journalopbevaring, tavshedspligt og etiske regler og tilsyn med autoriserede psykologer.
at vi må indsamle og behandle dine nødvendige personfølsomme oplysninger samt at du er blevet oplyst om, hvordan vi behandler disse i nedenstående Privatlivspolitik.
1. Betingelser for klienter, terapi og psykologisk rådgivning
1.1. Onlinebooking / brug af vores online kalender
Du har adgang til at se, ændre og aflyse tider i vores min kalender på www.kontekstuelterapi.dk.
Vær venlig at ændre tider i så god tid, at andre kan nå at få glæde af den. Ændringer med få dages varsel vanskeliggør det for andre.
Du modtager automatisk e-mail bekræftelse, når din aftale bookes samt e-mail 3 dage, og sms-påmindelse 24 timer før din aftale. Hvis du ikke har modtaget disse automatiske beskeder, så er din aftale ikke registreret i vores system.
Ved opstart booker vi min. 3 tider i kalenderen. Det er vigtigt, at du herefter hele tiden selv sørger for at have booket 3-4 tider i min kalender. Du bør altså altid booke en ny tid, hver gang vi er færdige med en samtale eller du aflyser en tid. Hvis du glemmer det, risikerer du, at du ikke kan få en ny tid, fordi min kalender er fyldt op.
For at være sikker på, at der er ledige tider til igangværende forløb, lukkes der for din adgang til online booking, når du afslutter dit forløb. Du kan altid skrive og få åbnet op igen, men der vil være en risiko for ventetid inden første ledige tid.
1.2. Afbudsregler
Ved udeblivelse eller for sent afbud betales et gebyr på 350,- uanset årsag (dvs. også ved sygdom).
Generelle betingelser for afbud – senest 24 timer før
Afbud skal ske ved at du sletter din tid i online kalenderen senest 24 timer før.
Der tages ikke imod afbud på e-mail og sms.
Afbud gælder kun hvis du rettidigt har slettet din tid i online kalenderen.
Hvis dit forsikringsselskabbetaler for samtalerne, så vær opmærksom på, at de fleste forsikringsselskaber ikke dækker din udgift ved for sent afbud og at det i sidste instans altid vil være dig, der hæfter for betalingen. Hvis du er dækket gennem Prescriba, er dit afbudsgebyr ved for sent afbud kr. 350,-.
Jeg vil sætte stor pris på, hvis du melder afbud i så god tid, at andre kan nå at tage fri fra skole/arbejde og få glæde af tiden.
1.3. Regler om forsinkelse
Kommer du for sent til en aftale, gælder den aftalte tid alligevel. En forsinkelse på over 20 minutter efter aftalt mødetidspunkt, betragtes som en udeblivelse (se afbudsregler ovenfor).
1.4. Priser og betalingsbetingelser
Betaling skal ske senest i forbindelse med din konsultation.
Ved betaling senere end i forbindelse med din konsultation pålægges et administrationsgebyr på kr. 100,- som opkræves på din næste betaling.
Betaling kan ske med MobilePay eller kontant. Medmindre andet er aftalt, fremsendes faktura via MobilePay i forbindelse med din konsultation.
En konsultation er inklusive betaling og aftale om ny tid.
1.5. Betingelser for hel eller delvis afregning med trediepart, f.eks. forsikringsselskab, arbejdsgiver eller kommune
Hvis kommune, arbejdsgiver, fagforening, forsikringsselskab eller anden tredjepart har givet tilsagn om at betale helt eller delvist, skal der forud for booking af første samtale foreligge aftale med os herom ellers sørger du selv for dit mellemværende med den, som godtgør dig.
Du er forpligtet til at dække evt. restbeløb eller manglende betaling.
Du kan ikke midt i et forløb hos os overdrage afregningen til en (ny) trediepart. Vi har samarbejdsaftaler med forskellige forsikringsselskaber, som stiller forskellige krav til behandlingsforløb hos os. For at kunne leve op til disse krav, er det nødvendigt, at vi fra start planlægger behandlingsforløbet herefter og fra start har mulighed for at afstemme dette med dig. Derfor kan du ikke midt i et forløb bede os afregne med dit forsikringsselskab eller med en anden tredjepart.
Psykologloven:
Autoriserede psykologer er underlagt psykologloven – se loven her, som bl.a. stiller krav om:
1.6.Tavshedspligt
Psykologer er underlagt tavshedspligt jf. Psykologloven §21 stk. 2. Det betyder, at det er strafbart at videregive eller udnytte fortrolige oplysninger.
Der skal gøres en undtagelse fra tavshedspligten, hvis der foreligger åbenbar fare for dig eller andre samt hvis der foreligger bekymringer for et barns udvikling og trivsel.
1.7. Journalpligt
Autoriserede psykologer, har iflg. Psykologloven pligt til at føre journal og opbevare disse i 5 år. Du har altid ret til at se din journal, hvis du måtte ønske det. Din journal og dine kontaktoplysninger slettes automatisk efter 5 år.
1.8. Tilsyn og etik
Autoriseret psykologer er underlagt Psykolognævnets tilsyn. Som medlem af Dansk Psykologforening, er vi også underlagt De Etiske Principper for Nordiske Psykologer, hvilket bl.a. kræver, at vi skal sørge for kontinuerlig faglig udvikling og vi skal arbejde ud fra forskningsbaseret behandlingsmetoder, hvor der er dokumenteret effekt.
2. Privatlivspolitik
2.1. Vi passer godt på dine personoplysninger
I forbindelse med psykologisk behandling og rådgivning hos os, vil vi jf. Psykologloven være forpligtet til at føre journal. Vi vil derfor som dataansvarlig indsamle og behandle personoplysninger om dig. Her kan du læse, hvordan vi behandler dine personlige data.
Vi sikrer, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning, dvs. Persondataloven, Persondataforordningen og Psykologloven.
Vi bruger følgende systemer til behandling af data:
Terapeutbooking som klient- og journalsystem og til samarbejdet med region og praktiserende læger og afregning med lægehenviste klienter
Begge disse systemer lever op til Persondataforordningens krav til datasikkerhed.
Når vi skal sende et dokument med personfølsomme oplysninger til en myndighed, bruger vi e-boks. Aftaler om tider i klinikken betragtes ikke som personfølsomme oplysninger af Datatilsynet.
2.2. Kun relevante og nødvendige personoplysninger om dig
Personoplysninger om dig, får vi direkte fra dig og i nogle tilfælde fra dem, som evt. henviser dig til os, f.eks. din sagsbehandler, dit forsikringsselskab. På denne baggrund indsamler og opbevarer vi følgende oplysninger om dig:
Almindelige personoplysninger: Navn, adresse, email, telefonnummer samt datoer og tidspunkter for dine aftaler hos os. Evt. forsikringspolicenummer og forsikringsselskab ved afregning med trediepart.
Følsomme personoplysninger: Personnummer, helbredsoplysninger samt relevante oplysninger om arbejds- og privatlivsforhold.
Vi indsamler og opbevarer kun personlige oplysninger, når der er brug for det i forbindelse med:
behandlinger og rådgivninger.
journalføring og administration af dit klientforhold til os.
opfyldelse af lovkrav.
2.3. Frivillighed og samtykke
Du har ikke pligt til at give os dine personoplysninger. Vi kan dog ikke varetage formålet med vores samtaler uden dit samtykke til, at vi må indsamle og opbevare dine oplysninger, jf. ovenfor. Det vil derfor ikke være muligt for os at behandle eller rådgive dig uden dit samtykke til, at vi må indsamle og opbevare disse oplysninger.
Dit samtykke til vores betingelser og vores privatlivspolitik giver du elektronisk, når du accepterer disse vilkår.
Vi bruger en AI-assistent som hjælp til at føre journal. Dette værktøj er udviklet i samarbejde med sundhedspersonale for at gøre dokumentationen mere effektiv - så din psykolog kan bruge mere tid på dig.
Sådan her fungerer det:
Der laves en lydoptagelse af samtalen, som transskriberes i realtid af AI-assistenten.
Lydoptagelsen gemmes ikke, og det er kun tekstudkast, der behandles videre.
Psykologen kontrollerer, evt. tilføjer/sletter og godkender notatet, før det gemmes.
Hvad betyder det for dig?
Terapeuten kan fokusere mere på samtalen og mindre på at skrive noter undervejs.
Journalen er stadig terapeutens ansvar - intet gemmes uden godkendelse.
Privatliv og sikkerhed:
Journalnotaterne opbevares krypteret i sikre datacentre og er kun tilgængelige for autoriseret sundhedspersonale. AI-løsningen er i overensstemmelse med GDPR og de danske regler for sundhedsoplysninger.
Du har ret til at fravælge dette. Fortæl terapeuten, hvis du ikke ønsker, at der skal laves lydoptagelser, og at AI-assistenten skal bruges under sessionen.
2.4. Vi videregiver ikke dine persondata uden dit samtykke
Psykologer er underlagt tavshedspligt jf. Psykologloven §21 stk. 2. Det betyder, at det er strafbart at videregive eller udnytte fortrolige oplysninger.
2.4.1 - Samtykke til videregivelse af oplysninger - hvis du er henvist fra Prescriba
For at sikre, at du som klient kan modtage den behandling, som du er berettiget til i henhold til dine gældende forsikringsbetingelser, bl.a. få tildelt flere timer, og til brug for afregning overfor Prescriba, er det i forbindelse med dit forløb hos os, nødvendigt for os at rapportere til Prescriba til brug for videregivelse til deres kunde, hvor du er forsikret.
Til brug for afregning og dokumentation i henhold til bogføringsloven, ansøgning om og tildeling af timer til behandling, forlængelse af bevillingsperiode giver du ved at samtykke til vores betingelser også samtykke til, at vi må videregive oplysninger til Prescriba om antal af behandlinger og status på dit behandlingsforløb - både løbende og ved afslutning af behandlingsforløb. Disse oplysninger videregives til Prescriba med henblik på rapportering til deres kunde til det nævnte formål.
Vi passer stadig på dig her i klinikken - derfor beder vi altid om dit mundtlige samtykke til oplysninger, som der måtte være behov for at videregive, så du er klar over og får mulighed for at samtykke til, hvilke oplysninger, det drejer sig om.
Hvis du trækker dit samtykke tilbage jf. nedenfor, kan vi desværre ikke fortsætte samarbejdet med dit forsikringsselskab om din behandling hos os.
2.5. Du kan tilbagekalde dit samtykke
Hvis du har givet samtykke til, at vi må indsamle og behandle dine personoplysninger, har du ret til at tilbagekalde samtykket. Du kan tilbagekalde dit samtykke ved at kontakte klinikken – se kontaktoplysninger på hjemmesiden.
Hvis du vælger at tilbagekalde dit samtykke, påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelsen af samtykket. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, har det således først virkning fra det tidspunkt, hvor din tilbagetrækning sker.
2.6. Vi sletter dine personoplysninger efter 5 år
Autoriserede psykologer, har iflg. Psykologloven pligt til at føre journal og opbevare disse i 5 år efter seneste notat. Efter 5 år slettes din journal.
2.7. Dine rettigheder
I forhold til de persondata, vi opbevarer om dig, har du følgende rettigheder:
retten til indsigt i personoplysninger
retten til at få ændret ukorrekte oplysninger
retten til at få slettet oplysninger (*)
retten til at få begrænset oplysninger
retten til data-portabilitet, dvs. at få udleveret dine oplysning fra mig i et almindeligt anvendt format
retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne.
Du kan læse mere om dine rettigheder hos Datatilsynet.
(*) Retten til sletning er dog modificeret af Bekendtgørelse om psykologers pligt til at føre journal, som bestemmer, at der ikke må ske sletning i patientjournaler, men alene rettelser som tilføjelser. Dertil skal journaler jf. Psykologloven opbevares i 5 år.
2.9. Dine klagemuligheder
Hvis du er utilfreds med måden, vi behandler dine personoplysninger på, vil vi meget gerne høre fra dig og om muligt ændre det, du ikke er tilfreds med. Du har ret til at indgive klage til Datatilsynet.
Kontaktoplysninger til os som dataansvarlig fremgår af hjemmesiden kontekstuelterapi.dk
Med din godkendelse, samtykker du til ovenstående.