ProAdviser
  • Bestil tid
  • Login
  • Din side
  • Log ud
  • Login
Alle tiderne her er vist i Europe/Copenhagen (GMT+02:00) tidszonen.
Kliniklogo
ProAdviser
Kiplings Alle 42, 1. sal
2860 Søborg

+4571998889

Dette online booking system leveres af Terapeut Booking • • Europe/Copenhagen (GMT+02:00)

Aftale- og orienteringsbrev

Vi bekræfter hermed, at ProAdviser bistår dig med din familiesag.

Peter Roed, der er indehaver af ProAdviser, har det overordnede ansvar for virksomhedens arbejde i sagen. Du er til enhver tid velkommen rette henvendelse til Peter Roed på post@proadviser.dk.

Kontaktoplysninger: 

ProAdviser  / CVR-nr. 31141672

Kiplings Alle 42, 1. sal. 2860 Søborg

Email: post@proadviser.dk

Tlf.: 71 99 88 89

 

 1. Forretningsbetingelser

Betaling skal ske forud for den aftale ydelse. Hvis der er tale om en sag af hastende karakter, anmoder vi dig om at foretage betalingen som en straksoverførsel. Ved manglende eller forsinket betaling forbeholder ProAdviser sig retten til at udtræde af sagen.

2. Rådgivere i ProAdviser

Peter Roed, certificeret mediator og konfliktmægler / uddannet folkeskolelærer (prof.bach. folkeskolelærer)

Martin Guldborg, kandidatgrad i Jura (cand.jur.)

Kathrine Lassen, uddannet socialrådgiver (prof.bach. socialrådgiver)

Johanne Stride, bachelorgrad i Jura (bac.jur.) aktuelt under kandidatuddannelse i jura på Københavns Universitet.  

Christoffer Brandt, bachelorgrad i Jura (bac.jur.) aktuelt under kandidatuddannelse i jura på Københavns Universitet.  

Anna Kjelstrup, bachelorgrad i Jura (bac.jur.) Aktuelt under kandidatuddannelse i jura på Københavns Universitet.  

Anna Olufsen, aktuelt under bacheloruddannelse i jura på Københavns Universitet.  

Johannes F. Steffensen, aktuelt under bacheloruddannelse i jura på Københavns Universitet.

Gosia Wagner, Kandidatgrad i psykologi fra Arden University / ekstern konsulent

Helle Mie Østergaard, uddannet psykoterapeut, kandidatgrad i teologi (cand.theol.) uddannet socialformidler (diplom.soc.)

Karoline Karnø, uddannet psykolog (aut. cand.psych.) / ekstern konsulent

Kasper Asmussen, aktuelt under kandidatuddannelse i psykologi på Københavns Universitet.  

Rasmus Augustinus, grafiker

3. Retningslinjer for aflysning

Ved almindelig rådgivning kan du aflyse et aftalt møde uden omkostninger indtil 24 timer før møde.

  • Ved møder i Familieretshuset, kommunen eller lignende, kan du aflyse uden omkostninger indtil 14 dage før det aftalte møde. 
  • Aflyser pågældende myndighed mødet, er du ikke forpligtet til at betale det fulde aftalte beløb. I stedet opkræves et fast beløb på 5.000 kr. inkl. moms.

4. Honorar, partsrepræsentation og fakturering

  • ProAdvisers honorar for rådgivning er 2.500 kr. pr. time inkl. moms.
  • ProAdviser tilbyder partsrepræsentation inden for normal åbningstid, som er kl. 08:00-16:00 på hverdage. Såfremt der ønskes bistand uden for dette tidsrum, tilføjes honoraret et tillæg på 100%.
  • ProAdviser fakturerer alene for det faktiske tidsforbrug og ikke pr. påbegyndt halve eller hele time. Det samme gør sig gældende for rådgivning pr. telefon, video og e-mail.

Klientforløb og forudbetalte timer

Hvis du indgår i et klientforløb og dermed omfattet af vores klientpakke, som har en pris på 15.000 kr. inkl. moms.

Klientpakken indeholder fire timers ad hoc, én administrationstime og én strategitime.

Ad hoc-timerne anvendes til løbende arbejde med din sag, herunder gennemgang af sagens bilag, telefonisk kontakt, samt eventuel mailkorrespondance og udarbejdelse af diverse skrivelser, navnlig til Familieretshuset.

Der afregnes alene for det faktiske tidsforbrug. Hvis det ved sagens afslutning er timer tilbage, som ikke er blevet anvendt, tilbagebetaler ProAdviser det resterende beløb.

Derudover betaler du for én administrationstime og én strategitime pr. klientforløb.

Administrationstimen anvendes til løbende administration af klientforløbet, herunder post- og dokumenthåndtering samt kortere telefonopkald og e-mails.

Strategitimen anvendes til intern faglig sparring om din sag med henblik på at sikre den bedst mulige rådgivning gennem vores tværfaglige samarbejde.

Administrations- og strategitimen opkræves kun én gang pr. klientforløb.

Enkeltstående ydelser

Det er også muligt at købe enkeltstående ydelser. En oversigt over disse fremgår af vores hjemmeside under ”Ydelser og priser”.

Partsrepræsentation ved myndighedsmøder

Hvis du ønsker, at ProAdviser indtræder som partsrepræsentantdeltagelse i Familieretshuset, hos kommunen eller hos politiet, er prisen 12.500 kr. inkl. moms

Derudover betales 2.500 kr. inkl. moms for et forbedrende møde af én times varighed inden selve myndighedsmødet.

Det er et krav, at der afholdes et forberedende møde inden ProAdvisers deltagelse i møder med myndigheder.

Partsrepræsentation i Familieretshuset, hos kommunen eller hos politiet faktureres særskilt.

Alle fakturaer pålægges moms i overensstemmelse med gældende regler.

5. Ansvarsforsikring 

ProAdviser har ikke tegnet en ansvarsforsikring.

6. Fortrolighed

Alle medarbejdere hos ProAdviser er underlagt tavshedspligt med hensyn til de oplysninger, de får kendskab til som led i rådgivningen.

ProAdviser er opmærksom på potentielle interessekonflikter. En interessekonflikt kan eksempelvis foreligge, hvis en rådgiver eller dennes nærtstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, eller hvis rådgiveren tidligere har rådgivet andre i samme sag, som har en sådan interesse.

ProAdviser rådgiver ikke i sager, hvor der foreligger en interessekonflikt.

Hvis der opstår en interessekonflikt under en igangværende sag, vil ProAdviser, i det omfang det er muligt og forsvarligt, søge at lade sagen overgå til en anden rådgiver i virksomheden.

7. Databeskyttelse

Som led i vores arbejde kan det være nødvendigt at behandle personoplysninger om dig. ProAdviser er dataansvarlig for denne behandling, i det omfang dette følger af de gældende databeskyttelsesregler.

Som dataansvarlig skal ProAdviser give de registrerede oplysninger om behandlingen af dine personoplysninger. Oplysningerne herom er tilgængelige på vores hjemmeside https://kriseramtfar.dk/privatlivspolitik/. 

Det fremgår også af hjemmesiden, hvad dine rettigheder er i forbindelse med ProAdvisers behandling af dine personoplysninger.

Vi beder dig læse oplysningerne på vores hjemmeside og, hvis det er relevant, videreformidle dem til de personer, som oplysningerne vedrører.

8. Lovvalg og værneting

Eventuelle tvister vedrørende ProAdvisers ydelser, rådgivning eller øvrige forhold er underlagt dansk ret.

I erhvervsforhold er Københavns Byret rette værneting.

 

Samtykke til håndtering af personoplysninger og andre vilkår

Behandling af dine personoplysninger

Jeg giver hermed samtykke til, at ProAdviser må indsamle og behandle mine personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for det aftalte formål.

Personoplysninger kan omfatte:

  • Navn
  • E-mailadresse
  • Kontaktoplysninger
  • CPR-nummer
  • Helbredsoplysninger
  • Oplysninger om sager i Familieretshuset og/eller kommunen
  • E-mails og øvrig korrespondance videresendt til ProAdviser

Opbevaring af CPR-nummer

CPR-numre, der sendes via e-mail, slettes automatisk efter tre uger. Herefter opbevares de alene i Terapeut Bookings sikrede system og/eller i papirform hos ProAdviser

Oplysningerne opbevares elektronisk hos Terapeut Booking.

Udveksling af oplysninger med eksterne konsulenter

Hvis jeg deltager i et klientforløb eller samtaler hos eksterne konsulenter, herunder psykologer, psykoterapeuter eller andre eksterne samarbejdspartnere, giver jeg samtykke til, at ProAdviser kan udveksle relevante oplysninger med de pågældende konsulenter og samarbejdspartnere med henblik på at koordinere rådgivningen og drøfte sagen tværfagligt.

Dette gælder følgende konsulenter:

  • Helle Mie Østergaard, psykoterapeut
  • Karoline Karnø, psykolog
  • Kasper Asmussen, psykologistuderende

Udvekslingen begrænses til de oplysninger, der er relevante for det konkrete klientforløb og det angivne formål.

Anmeldelser på internettet

ProAdviser modtager gerne både positive og kritiske anmeldelser af virksomhedens ydelser.

Hvis du offentliggør en anmeldelse af ProAdviser eller et af ProAdvisers websites eller brands på f.eks. Google, Trustpilot, Facebook eller andre internetplatforme, forbeholder ProAdviser sig retten til at reagere på anmeldelsen, hvis den indeholder faktuelt urigtige oplysninger eller hadefulde eller chikanøse ytringer.

ProAdviser kan i sådanne tilfælde anmode den relevante platform om at undersøge anmeldelsen og eventuelt fjerne indhold, der er i strid med platformens regler eller gældende lovgivning.

ProAdviser forbeholder sig desuden retten til at søge eventuelle retsmidler anvendt, hvis en anmeldelse indeholder ulovlige ytringer eller på anden måde medfører et erstatningsansvar efter gældende ret.

Tilbagetrækning af samtykke

Du kan til enhver tid trække dit samtykke til behandling af personoplysninger tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte ProAdviser på e-mail: post@proadviser.dk 

Tilbagetrækningen påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er foretaget på grundlag af samtykket inden tilbagetrækningen.

Med venlig hilsen

ProAdviser