Alle tiderne her er vist i
Europe/Copenhagen (GMT+01:00)
tidszonen.
Aut. Psykolog og Parterapeut Tina Stokkebo
Frederiksgade 74, A, 1. th.
8000
Aarhus C
+4520200934
Aut. Psykolog og Parterapeut Tina Stokkebo
Frederiksgade 74, A, 1. th.
8000
Aarhus C
+4520200934
Samtykke til håndtering af personoplysninger
Behandling af personoplysninger – jeg har brug for dit samtykke:
For at vi kan gennemføre samtaler, skal jeg bruge din godkendelse til at indsamle, opbevare og behandle dine personoplysninger. Det er lovpligtigt, at psykologer skal føre journal over samtaler - og informationerne skal opbevares forsvarligt i 5 år efter forløbets afslutning. Jeg har derfor brug for at gemme nogle personoplysninger og journalnotater om dig - for at kunne overholde loven. Når du ikke har været aktiv som klient hos mig i 5 år, så slettes alle oplysninger.
Jeg har forsøgt at sammenfatte det juridiske i en let forståelig samtykkeerklæring – som jeg vil bede dig læse igennem og skrive under som accepteret:
-----------
Jeg giver hermed mit samtykke til at Tina Stokkebo må indsamle og behandle mine personoplysninger.
Personoplysninger omfatter følgende typer:
Navn
E-mail adresse
Kontaktinformation (typisk mobilnr)
Adresse
CPR-nummer
Din læges navn og evt. relevante helbreds-oplysninger
Medlemsskaber af relevante forsikringer v. ønske om tilskud
Oplysningerne opbevares sikkert i elektronisk form hos Terapeut Booking (www.terapeutbooking.dk).
Disse oplysninger har jeg brug for at registrere i journalen:
Noter fra vores samtaler, herunder formålet med samtalen, undersøgelser, vurderinger samt råmateriale som f.eks. kopi af tavlearbejde. Oplysninger jeg giver til dig i form af psykologisk rådgivning samt evt. anbefaling af kontakt til din læge o.lign.
Generelt kan du regne med, at jeg noterer så lidt som muligt, og kun så meget, som det er nødvendigt, for at jeg kan gennemføre behandlingsforløbet på et forsvarligt grundlag.
Optagelse af samtaler med henblik på journalføring:
Fra 1. januar 2026 trådte en ny lov i kraft. Fra og med den dato overgik alle psykologer til at være underlagt sundhedsvæsenets tilsynsordning - på samme måde som læger og fysioterapeuter etc. er det. Dette tilsyn administreres af Styrelsen for Patientsikkerhed. Min titel blev samtidig ændret til: 'Psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog)".
Der er samtidig indført skærpet tilsyn med journalføring for alle behandlingssteder - og de gælder også for selvstændige, privatpraktiserende psykologer.
Fra 1. marts anvendes derfor en AI-assistent til hjælp ved journalføring. Ved hjælp af en lydoptagelse dokumenteres samtalen via udførlige journalnotater. Værktøjet er en del af klinik-systemet ‘Terapeutbooking’, og det er udviklet i samarbejde med klinik sundhedspersonale som læger, psykologer etc. Og det overholder den til enhver tid gældende lovgivning omkring GDPR.
Det fungerer sådan her:
Der laves en lydoptagelse af samtalen, som transskriberes i realtid af AI-assistenten - og på den baggrund laves et tekst-udkast til journalnotatet.
Lydoptagelsen gemmes ikke! Det er kun tekstudkastet, som er et resumé af samtalen.
Jeg har ansvaret or at kvalitets-sikre og godkende godkende notatet, før det gemmes.
Hvad betyder det for dig?
Jeg kan fokusere mere på samtalen og mindre på at skrive noter undervejs. Målet er, at journalen bliver mere detaljeret og i en højere kvalitet. At det kan læses af en anden psykolog, såfremt du ønsker din behandling videreført af en anden psykolog. At det er let at give dig journalindsigt, såfremt du ønsker det. Der stadig mit ansvar at journalen afspejler samtalen og behandlingen - intet gemmes uden min godkendelse.
Privatliv og sikkerhed?
Journalnotaterne opbevares krypteret i sikre datacentre og er kun tilgængelige for autoriseret sundhedspersonale. Enhver form for dataprocessering foregår indenfor EU. Løsningen er fuldt ud i overensstemmelse med GDPR og de danske regler for sundhedsoplysninger.
Du har ret til at fravælge lydoptagelse. Fortæl mig, hvis du ikke ønsker, at der skal laves lydoptagelse under sessionen.
Optagelse af samtaler med henblik på supervision:
Der står et kamera i kliniklokalet. Det gør der ,fordi jeg til brug for supervision kan have brug for at optage samtalerne på video. Det koster ikke ekstra for dig/Jer. Supervision er alene en metode til at kvalitetssikre mit arbejde med dig/Jer.
Jeg bruger optagelsen i en lukket supervisionsgruppe, der er underlagt samme tavshedspligt som jeg selv.
Din anonymitet vil således være beskyttet, optagelsen vil være fortrolig og den er omfattet af psykologers sædvanlige tavshedspligt, hvorfor der ikke kan refereres til optagelsen udenfor supervisionsrummet.
Optagelsen opbevares sikkert og forsvarligt på et særskilt elektronisk medie under ”dobbelt lås” indtil anvendelsesdatoen. Optagelsen slettes umiddelbart efter anvendelsen. Optagelsen må ikke mangfoldiggøres og heller ikke sendes til min supervisor elektronisk.
Optagelserne kan anvendes til supervision i Emotions-Fokuseret-Parterapi (EFT) eller Compassion Fokuseret Terapi (CFT). Navnet på supervisor oplyses, hvis det ønskes.
Formålet med anvendelsen af videooptagelserne er at tydeliggøre mine kompetencer i samspillet og kortlægge mine muligheder for at imødekomme mine klienters behov og støtte i terapien.
Samarbejde med læge/forsikringsselskab etc.:
Jeg noterer i journalen, hvis du beder mig tale med f.eks. din læge eller nærmeste pårørende. Det samme gælder, hvis jeg får brug for at tale med andre om din sag i forbindelse med f.eks. en henvisning fra et forsikringsselskab. Jeg vil altid bede eksplicit om din godkendelse, før jeg modtager, indhenter eller videregiver oplysninger til f.eks. din læge. En sådan meddelt aktindsigt bliver noteret sammen med udleverede oplysninger. Jeg vil skrive, til hvem det er sket, herunder om der foreligger en eventuel fuldmagt. Også vil jeg notere hvilke oplysninger, der er behandlet, videregivet eller indhentet, til hvilke formål, til hvem og på hvilket grundlag.
Følgende afsnit handler om dine samtykker:
Samtykke til indhentning og videregivelse af oplysninger:
Jeg giver hermed mit samtykke til at psykolog Tina Stokkebo kan indsamle, opbevare og behandle personfølsomme oplysninger om mig. Dette gælder i forbindelsemed samtaler på klinikken, journalføring og opbevaring af oplysninger som nævnt ovenfor.
De oplysninger, der anses som nødvendige for den psykologiske behandling kan modtages, indhentes og videregives til en eller flere navngivne personer efter aftale med mig, f.eks. egen læge, speciallæge, sygehus, sagsbehandler eller nære pårørende.
Sygeforsikringen Danmark kan informeres om, at samtaler er afholdt.
Psykolog Tina Stokkebo kan orientere min sundhedsforsikring om afholdte samtaler samt sende begrundelse for forlængelse af samtale-forløb, ligesom hun kan udforme en kort, afsluttende vurdering af forløbet.
Jeg er indforstået med at modtage påmindelser om aftaler via mail og sms. I sidste ende er jeg selv er ansvarlig for at registrere mine aftaler.
Samtykke til optagelse af video til brug for supervision:
Jeg bekræfter med min underskrift, at jeg er indforstået med at ovennævnte videooptagelser af mig og evt. min partner kan bruges til supervision af psykolog: Tina Stokkebo Kjærsgaard.
Jeg har ikke pligt til at afgive ovennævnte samtykke og mit samtykke kan til enhver tid tilbagekaldes uden nogen konsekvenser, og uden at jeg behøver at oplyse en begrundelse herfor.
Denne samtykkeerklæring er udarbejdet på grundlag af Forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger samt Persondatalovens bestemmelser om samtykke til elektronisk behandling. Af disse love fremgår det:
• At samtykket skal være konkretiseret, dvs. gælde for konkrete videooptagelser.
• At samtykket skal være informeret; dvs. at der skal informeres om formålet med fremvisningen af videooptagelserne og om den sammenhæng de vises i.
• At samtykket bør være tidsbegrænset.
• At samtykket skal kunne tilbagekaldes af den ene eller begge parter
• At det af erklæringen skal fremgå, hvad der sker med optagelserne efter brug.
Disse oplysninger handler om dine rettigheder og pligter:
Jeg har ret til at få aktindsigt i min journal. Jeg er gjort bekendt med, at der ifølge psykologloven ikke må ændres eller slettes i en journal. Der må dog foretages tilføjelser. Jeg er ligeledes gjort bekendt med, at psykolog Tina Stokkebo ifølge sundhedsloven (§ 15 jf. stk. 5 og BEK nr. 567 af 19/05/2017 § 6) har pligt til at opbevare min journal i min. 5 år.
Jeg er klar over, at psykolog Tina Stokkebo er underlagt tavshedspligt. Helbreds-oplysninger og andre personfølsomme oplysninger om mig må ikke videregives til andre uden mit samtykke.
Jeg kan til enhver tid tilbagekalde mit samtykke til indhentning/videregivelse af oplysninger, jf. persondatalovens §38. Samtykket hertil bortfalder under alle omstændigheder 2 år efter nedenstående dato. Dette gøres ved at kontakte Tina Stokkebo på e-mail: tina@stokkebo.dk
Jeg er hermed gjort bekendt med, at psykolog Tina Stokkebo - i tilfælde hvor der er alvorlig risiko for skade på mig selv eller andre - har oplysningspligt. Ligeledes har psykolog Tina Stokkebo skærpetunderretningspligt, hvis hun får kendskab til eller mistanke om, at et barn eller en ung under 18 år mistrives ved at det udsættes for fx vanrøgt, vold, mishandling, seksuelle overgreb eller lever under forhold, der bringer barnets eller den unges sundhed eller udvikling i fare. Denne underretningspligt er vedtaget i Lov om Social Service §154.
Slutteligt bekræfter jeg med min underskrift, at jeg er bekendt med klinikkens afbudsregler samt gældende retningslinjer, som de fremgår af indkaldelser og af klinikkens hjemmeside: https://psykologhuset-fiirst.dk
Jeg er altid velkommen til at kontakte Tina Stokkebo, hvis jeg har spørgsmål til ovenstående.