OBS: Online booking kan kun benyttes ifm. det videobaserede forløb Stress Less.
Ved alle andre henvendelser (booking/aflysning af forløb, samtale, opfølgning mm.) sidder vores sekretær klar til at hjælpe på telefonen.
+4570602021
+4570602021
Som klient hos Encounter bedes du underskrive denne samtykkeerklæring, som giver os ret til at opbevare og behandle dine persondata.
Vedrørende behandling af persondata
Undertegnede giver hermed samtykke til, at psykologhuset Encounter kan behandle mine persondata (navn, CPR-nr., adresse, tlf.nr. og e-mail) i forbindelse med behandling og rådgivning, journalføring samt til at opbevare disse oplysninger.
Jeg har pligt til at kontakte Encounter, hvis der skulle opstå ændringer i mine persondata.
Jeg giver desuden samtykke til, at Encounter kan indsamle og må behandle følsomme personoplysninger om mig, i det omfang dette er nødvendigt for behandling og rådgivning.
Alle ovenstående oplysninger opbevares forsvarligt og vil ikke blive overdraget til tredjepart. Encounter deler anonymiseret og statistiske data med vores faste samarbejdspartnere med det formål at forbedre og udvikle vores service.
Hvis du er henvist gennem eller dækket af din forsikring, kan Encounter dele relevante oplysninger med denne ifm. en eventuel utilfredshed med forløbet, ved din anmodning om tildeling af yderligere ydelser eller lignende årsag.
Psykologerne hos Encounter er underlagt de gældende etiske regler for nordiske psykologer. Disse omhandler bl.a. tavshedspligt og forsvarlig opbevaring af klienters journaler.
Jeg er bekendt med, at Encounter skal opbevare min journal ifølge sundhedsloven i mindst fem år.
Jeg forstår, at jeg til enhver tid kan trække nærværende samtykke tilbage. Det kan ske skriftligt ved brev eller mail til Encounter.
Jeg er bekendt med, at jeg kan læse mere om mine rettigheder i forhold til behandling af mine personoplysninger på Datatilsynets hjemmeside her: https://www.datatilsynet.dk/borger/hvad-er-dine-rettigheder
Du har som klient altid ret til at se din journal. I journalen findes en kort gennemgang af de emner, som er behandlet i terapien.
Encounter forbeholder sig retten til at optage sessioner for at kvalitetssikre terapien i forbindelse med supervision eller under særlige omstændigheder, hvor det vurderes nødvendigt. Dette sker dog kun med klientens accept.
Encounter prioriterer terapeutisk kvalitet samt videreuddannelse for vores psykologer. I den forbindelse kan der forekomme observerende psykologer under sessionen. Dette sker dog kun med klientens accept.
Encounter
Sjæleboderne 2, 3. th.
1122 København K
Tlf: 70 60 20 21
Mail: kontakt@encounter.dk
CVR: 38358596